Danselærer
Som 3 årig startede jeg til standard og latindans. Siden blev jeg sportsdanser i latindans og har turneret meget i både ind og udland. Nogle af mine resultater kan ses nedenfor.
I 2007 stoppede jeg min aktive dansekarriere og begyndte at undervise ved Ringgaard Dans sammen med Vickie Jo.
I august 2012 blev jeg færdig som danselærer i standard og latin ved De Danske Danseskoler (DDD).

Jeg tilbyder derfor undervisning i standard og latindans samt brudevals.
Kontakt mig hvis I ønsker at booke undervisning til brudevals eller et event - vi vil da typisk være 2 undervisere.

Booker I undervisning i brudevals og bryllupsfotografering gives der rabat - se under priser.

 Resultater til DM:
DDD/DOF – DK Cup Latin 2000 – 1. plads (junior 1 sportsrække)
DS – DM Latin 2001 – 3. plads (junior 1)
DS – DM Latin 2002 – 4. plads (junior 2)
DS – DM Latin 2003 – 2. plads (junior 2)
DS – DM Latin 2004 forår – 10. plads (ynglinge)
DS – DM Latin 2004 efterår – 5. plads (ynglinge)
Fotografen
Jeg er selvlært fotograf og har siden 2005 haft siden Hoff-foto.dk. Det startede som en hobby, hvor jeg primært fotograferede sportsdans. Hobbyen er siden blevet til et fritidsjob, hvor jeg påtager mig en række forskellige fotoopgaver fra bryllupper til produktfotografering.
Jeg har valgt ikke at benytte pakkeløsninger, da alle opgaver er forskellige. Så giv et kald eller send en mail, så finder vi sammen frem til den løsning, der passer Jer bedst.

Som noget nyt er jeg begyndt at påtage mig mindre videoopgaver. Derfor er det muligt både at få video og fotos fra Jeres bryllup.
Uddannelse
Jeg er uddannet læge fra Aarhus Universitet, sommeren 2015.

Jeg har haft et år (forskningsår), hvor jeg forskede i muskeltræthed og mælkesyreeffekt ved Biomedicinsk (Fysiologisk) Institut ved Aarhus Universitet. Der er en aktikel om dette arbejde under udarbejdelse...
Back to Top